Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Barca satser på Balde fremfor Gaya

Transfermarked - 12. februar 2021




Ingen har kunne udfordre Jordi Alba på venstrebacken, men han bliver ikke yngre og derfor er det nødvendigt at køre en ny spiller i stilling. Det har man forsøgt over flere gange og senest er det Junior Firpo, som har skuffet, da han slet ikke har slået igennem.

Junior Firpo gjorde det ellers godt i Real Betis, men i Barca har han ikke ramt niveau i de kampe, som han har fået chance i. Ydermere har Sergino Dest af og til fået lov til at spille venstreback når Alba har været ude og det har været en mavepuster for Firpo, som senest spillede højreback i fraværet af netop Dest og ikke mindst Roberto.

Der har længe været talt om, at Barca har Valencias José Gaya i sigtekornet, men det kræver, at man finder nogle penge. Den nuværende sportslige ledelse har vurderet, at det giver bedst mening at satse på B-holdets Alejandro Balde, som hvis alt går efter planen kan forvente en forfremmelse til sommer.

Det er dog kun den nuværende sportslige ledelse, som har truffet den beslutning ifølge Sport. Situationen kan stadig nå at ændre sig, da Barca får ny præsident om under en måned og han skal have kørt en ny sportslig ledelse i stilling og derefter har man altså mulighed for at ændre på planerne.

Balde har gjort fin figur og mange Barca-fans krydser fingre for, at han får en chance på førsteholdet og taget de nuværende økonomiske problemer i betragtning, så er chancerne for en mulig forfremmelse bestemt ikke blevet mindre for Balde. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Barca satser på Balde fremfor Gaya

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder