I aften er Barca i aktion hjemme på Camp Nou mod Alavés og her er catalanerne naturligvis storfavorit, men den titel har de flere gange haft i denne sæson, hvor det ikke er gået som planlagt. Derfor skal kampen tages seriøs selvom Alavés ligger to point over nedrykningsstregen.
Barca kæmper lige nu om andenpladsen med Real Madrid men håber, at Atletico Madrid smider point så man kan begynde at jagte førstepladsen. I dag var Diego Simeones hold på besøg hos Granada og her slap man afsted med alle tre point efter en sejr på 2-1. Det betyder, at Atletico Madrid lige nu er 11 point foran Barca og begge hold har spillet 21 kamp.
Barca spiller i aften sin kamp nummer 22 i ligaen og med en sejr vil man altså minimere forspringet til 8 point - men hvor Atletico Madrid så vil have en kamp i hånden. Det er hårde tider i Barca og realistisk set er man så langt fra førstepladsen, at fokus bør være på at sikre sig andenpladsen indtil muligheden byder sig for at sætte Atletico Madrid under pres.
Atletico Madrid har gennem hele sæson haft 1-2 kampe i hånden i forhold til sine modstandere men snart vil man være lige i forhold til antal spillede kampe. Således skal Atletico Madrid til Valencia og spille mod Levante den 17. februar mens den udsatte hjemmekamp mod Athletic Bilbao spilles den 10. marts. På det tidspunkt vil alle hold være lige i antal spillede kampe.
Marcos Llorente og Ángel Correa scorede målene for Atletico Madrid i dag mens Yangel Herrera fik sat en pind ind for Granada.