Ousmane Dembélé rundede 100 kampe for Barca lørdag aften, da han blev skiftet ind mod Alavés. Her fik han sig til en tiltrængt pause efter rigtig mange kampe i træk. PSG venter i morgen aften og Koeman vurderede altså at franskmanden skulle have en pause mod Alavés for at være klar mod PSG.
I forbindelse med sin kamp nummer 100 har Dembélé ladet sig interview af klubben og her erkender han sit svære forløb i starten af tiden i klubben, hvor han nærmest ikke kunne træde ind på en fodboldbane før en skade brød ud.
- Rent fysisk var jeg utrolig skrøbelig da jeg kom til klubben. Da jeg var i Dortmund og Rennes var jeg også skrøbelig. I Barca har jeg udviklet mig med vores fysisk- og fitnesstræner og min måde at forberede mig selv til kampene er ændret ligesom mange andre ting er det, fortæller Dembélé.
- Hvad der specielt har ændret sig er min positionering, hvornår jeg skal angribe, hvornår jeg skal være rolig, hvornår jeg skal trække tempoet ud af kampene, hvornår jeg skal aflevere, drible og forsøge at tage en solotur.
- Hver træning er fyldt med kvalitet. Holdet har det godt og spillerne er glade. Vi vil fortsætte med at kæmpe for vores mål og vinde trofæer. At spille med Messi er fantastisk. Han er et geni uden lige. Vi ved, at han er historiens bedste fodboldspiller og han inspirerede mig som ung og nu er det en ære at spille sammen med ham.
- Jeg har støttet Barca siden jeh var en lille dreng og at spille i klubben med verdens bedste spiller er forrygende. At spille med ham gør alt lettere, kommer det rosende fra Dembélé, som forventes at starte inde i morgen aften mod PSG på Camp Nou. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder