Efter lørdagens træning udtog Ronald Koeman sin trup til søndagens hjemmekamp mod Cádiz i La Liga, og her var det uden overraskelser. På grund af skader er truppen ganske tynd og derfor gav den næsten sig selv med B-spillerne Inaki Pena og Mingueza udtaget.
FC Barcelonas trup mod Cádiz Ter Stegen, Dest, Piqué, Busquets, Griezmann, Pjanić, Braithwaite, Messi, Dembélé, Riqui Puig, Neto, Lenglet, Pedri, Trincão, Jordi Alba, Matheus, De Jong, Umtiti, Junior, Iñaki og Mingueza
Piqué spillede fra start mod PSG efter adskillige måneders fravær som følge af en skade og til trods for at det var et bet at sende ham i spil i kampen, så er han altså kommet sig helt og han er derfor også udtaget til søndagens kamp.
Matheus plejer typisk ikke at blive udtaget, men på grund af manglende spillere, er han igen en del af truppen, men Ronald Koeman har ingen planer med ham og derfor kommer han næppe i spil.