Barca er på banen igen i eftermiddag, hvor de møder Cádiz for anden gang i sæsonen. Det omvendte opgør på Ramon de Carranza vil man næppe huske tilbage på - men alligevel var det netop efter den kamp, at Barca endelig fik en smule gang i resultaterne. Spillet har aldrig ramt det tårnhøje niveau, som vi alle kender.
Den aften tabte Barca 2-1 til oprykkerne fra Cádiz på to gigantiske fejl. Først var det Oscar Mingueza, som efter et hjørnespark headede direkte på eget mål, hvor Ter Stegen kun kunne halvklare og så kunne Alvaro Gimenez let sparke bolden det sidste stykker over stregen.
Det andet mål var endnu værre, da Lenglet fumlede med bolden og sendte Ter Stegen ud i en svær situation, som han tabte til Alvaro Negredo, der let fik sat Frenkie de Jong ned i græsset før han kunne trille bolden ind i det tomme mål. Det har været nogle af Barcas svaghedstegn under Ronald Koeman: Manglende koncentration og skarphed hvilket har ført til sløset fodbold og dumme fejl.
Siden det nederlag, der kom som et kæmpe chok, vendte Barca dog resultaterne på hovedet, da man reagerede ved at vinde mod Levante (1-0), Real Sociedad (1-0), Real Valladolid (3-0), Huesca (10), Athletic Bilbao (3-2 og 2-1), Granada (4-0), Elche (2-0), Betis (3-2) og senest Alaves (5-1). Kun mod Valencia (2-2) og mod Elche (1-1) mistede man point.
Så selvom der er tale om en kamp, man helst vil glemme, så var det afgørende og det satte skub i Barca til det punkt, hvor de ud af det blå pludselig reelt set er med i mesterskabskampen. Det kræver dog at man slår Cádiz i dag og dermed udnytter Atletico Madrids sløve periode. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder