Lionel Messi har ikke meget at glæde sig over i disse dage. Stod det til ham, så var han slet ikke i Barca i denne sæson. Til gengæld kan man ikke klandre ham for ikke at give alt, hvad han har. Spillet som helhed fungerer ikke som Barca, men han er stadig klubbens topscorer i denne sæson.
Mod Cádiz fik han en enestående chance for at udbygge sin egen rekord. Før opgøret havde han scoret mod 37 forskellige hold i La Liga og uden tidligere mål mod Cádiz, kunne han altså udbygge sin rekord, da han scorede på et straffespark. Dermed har han scoret mod 38 forskellige hold.
Det var ellers Messis tredje kamp mod Cádiz. Første gang var i 2005/06 og senest var det tidligere i denne sæson, hvor Barca tabte 2-1. Catalanerne har altså kun fået ét ud af seks point mod Cádiz, som endda er oprykker. Messi kunne ikke hjælpe holdet til sejr og på onsdag står man over for Elche, som Messi dog har prøvet at score mange mål mod.