Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Sevilla 0-2 FC Barcelona

La Liga - 27. februar 2021




Barca spillede en solid time mod Sevilla, hvor man ikke tillod mange chancer til hjemmeholdet, som ellers typisk skaber meget på eget græs. I anden halvleg kom Sevilla bedre med og begge hold fik annulleret en scoring for hands, men Dembélé og Messi sikrede Barca den meget vigtige sejr.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Dest, Piqué, Lenglet, Mingueza, Alba, De Jong, Busquets, Pedri, Dembélé og Messi

67' Piqué Araujo
71' Pedri Ilaix
82' Araujo Umtiti
82' Dembélé Braithwaite

Mål
- 0-1 29' - Dembélé
- 0-2 86' - Messi

adnordic

Det var en kedsommelig affære på Sanchez Pizjuan i kampens indledning mellem Sevilla og Barca. Typisk er der 43.000 ellevilde tilskuere til at gøre atmosfæren fuldstændig elektrisk, men uden dem var det en taktisk og langsom affære. Sevilla forsøgte at lukke af bagude mod Barcas boldbesiddelse mens Barca havde god kontrol over Sevillas angreb - de kom kun frem til noget når Barca-spillerne fejlede. Det var Lenglet tæt på efter en halv time, men bolden blev samlet op og fandt siden Messi, som straks sendte lynhurtige Dembélé i dybden. Han tog bolden med sig og sikkert sparkede han bolden i mål og så var Barca på 0-1 på Sanchez Pizjuan.

Forinden målet var det også Dembélé, som var kommet frem til to skudmuligheder hvilket var alt, der var kommet i kampen - udover en lille batalje mellem Mingueza og Rakitic, så var der absolut intet at skrive hjem om. Barca forsøgte at køre Sevilla trætte ved at holde længe på bolden, men kvaliteten til at eksplodere lige pludselig manglede hos rigtig mange spillere. Ter Stegen havde op til kampen haft problemer med den ene hånd, da han under opvarmningen forlod banen, men han blev vurderet klar til at spille. Han var tæt på at give Sevilla en gratis chance, da han med et udspark slet ikke ramte bolden ordentligt, og så kunne Sevilla sætte fart, men den tyske mur kom selv i vejen for et indlæg og fik reddet situationen.

Lige inden pausen kom der dramatik, da Messi først fik et gult kort for at bremse en Sevilla-omstilling. Bare få minutter efter gjorde han det igen, da han utvivlsomt skulle have haft sit gule kort nummer to og dermed rødt kort, men dommeren turde tydeligvis ikke at udvise argentineren, selvom frisparket klart var til gult kort. Det frustrerede Sevilla-træner Lopetegui, som selv fik sig et gult kort. I alt fem gule kort blev givet i første halvleg - fire til Sevilla, ét til Barca.

adnordic

Lopetegui var bestemt ikke tilfreds med sine spillere og allerede i pausen rev han tre mand ud og sendte friske spillere på banen. Rekik fik værternes femte gule kort ét minut inde i anden halvleg og så var den halvleg lige som i gang. Det varede ikke længe før Barca var tæt på 0-2, da De Jong smækkede et fladt indlæg ind i feltet, hvor Jordi Alba kom med i ren angriber-position, men han var lige præcis for kort til at kunne sparke den ind i glidende stil. Barcas solide indsats var igen ved at give pote, da Sergino Dest pludselig stod klar inde i feltet på en løs bold, som han kanonerede på træværket. Utrolig tæt på 0-2 og det var det også kort tid efter, da Dembélé lagde bolden af til Messi, men han sparkede bolden et par kilometer over målet - noget man sjældent ser fra hans venstre fod.

Med 20 minutter igen fik Barca faktisk bolden i mål, da den tidligere Sevilla-spiller Clement Lenglet pandede Messis frisparksindlæg i kassen, men helt korrekt blev det annulleret for offside. I samme moment appellerede De Jong for straffespark, men det fik han ikke. Efter 67 minutter fik Ronald Araujo comeback, da han erstattede Piqué og kort tid efter fik Ilaix Moriba spilletid, da han kom på banen for Pedri, som ikke har leveret specielt godt i et par kampe efterhånden selvom han ligger og både fordeler bolde godt og tager nogle stærke løb uden bold. Udskiftningen bar præg af, at Pedri havde pådraget sig hvad der lignede en muskelskade.

Med 10 minutter igen kom der mere dramatik, da Sevilla fik scoret, men korrekt blev målet annulleret for hånd på bolden kort forinden. I samme øjeblik satte Ronald Araujo sig i græsset og tog sig til sin ankel. Han var netop kommet tilbage fra en ankelskade og gik altså ud 15 minutter senere med en ny ankelskade. I stedet kom Samuel Umtiti ind og det samme gjorde Braithwaite for Dembélé.

Netop som Sevilla kom bedre med og egentlig fik skabt nogle chancer, så satte Messi tingene på plads, da han fem minutter før tid modtog en fræk aflevering fra Ilaix Moriba og siden satte argentineren fart. Han kom forbi sin direkte modstander og forsøgte at vippe bolden over keeperen, men bolden sprang tilbage til Messi, som siden kunne score i det tomme mål og så stod der 0-2 på måltavlen. Det blev også kampens resultat og dermed går Barca fem point foran Sevilla i tabellen og skaber lidt luft ned til fjerdepladsen.

Netop Sevilla er modstanderen om få dage i Copa del Reys semifinale, hvor Barca fra den første kamp er bagude med 2-0. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Sevilla 0-2 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder