Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Josep Bartomeu er blevet anholdt!

Nyheder - 1. marts 2021




Her til morgen dukkede politiet op på Camp Nou som led i efterforskningen af den velkendte fadæse 'BarcaGate'. I den forbindelse blev klubbens administrerende direktør Òscar Grau og klubbens juridiske chef Román Gomez Ponti anholdt. Det skriver RAC1, som ligeledes fortæller, at Bartomeu angiveligt også er blevet anholdt.

Det catalanske politi dukkede op på klubbens kontorer for at finde dokumenter der kan hjælpe dem i efterforskningen af BarcaGate, som skabte enorme overskrifter og som desuden også fik forholdet mellem ledelsen og spillertruppen smadret totalt. Tilliden var væk og Bartomeus tid som præsident hang i en tynd tråd indtil presset blev så voldsomt, at han valgte at gå af sammen med sin bestyrelse.

For et halvt år siden dukkede politiet også uanmeldt op på klubbens kontorer for at lede efter brugbart materiale i deres efterforskning. Der er angiveligt blevet foretaget en masse svindel bag de lukkede døre og det var blandt andet derfor, at Emili Rousaud valgte at træde af.

adnordic

Kort om #BarcaGate
Klubben, styret af Bartomeu, havde hyret et firma til at kontrollere klubbens image på de sociale medier gennem bots og falske brugere. Formålet var at skabe et godt image udadtil og samtidig skabe falske historier / smædekampagner om mulige præsidentkandidater og ikke mindst nogle spillere hvilket var med til at knække tilliden mellem ledelsen og truppen. Barca reagerede offentligt på det ved at tage afstand til, at der skulle være foregået noget, men få dage efter sluttede man samarbejdet med firmaet, da det altså kom frem, at var noget helt galt. Ledelsen havde ingen anden udvej.

Kontrakten mellem klubben og firmaet havde en værdi af godt 980.000 euro. Altså at Barca skulle betale den sum penge for et stykke arbejde. Spekulationerne opstod dog da betalingen blev foretaget over flere rater og hver betaling var under 200.000 euro. Der er en regel der hedder, at alle betalinger over 200.000 euro skal gennemtjekkes af klubbens juridiske afdeling, men da hver betaling lå under grænsen, blev der aldrig foretaget nogle tjek - med det klare formål, at der foregik svindel, mener politiet altså nu.

Cadena SER afslørede i tidernes morgen, at de konti, der var blevet brugt til at starte smædekampagner mod folk som Laporta, Xavi og endda Messis kone, blev styret af I3 Ventures, som var blevet hyret af Barca med Bartomeu i spidsen.

Desuden var der spørgsmål om, hvor mange penge Barca i virkeligheden betalte og hvem disse penge gik til. Det er politiets vurdering, at der er foregået svindel og det er i den forbindelse, at man nu har anholdt flere personer.

Den store regning blev splittet i seks således, at de gik til seks forskellige selskaber under I3. På den måde undgik man at få udgiften kontrolleret. NSG Social Science Ventures SL, Tantra Soft SA, Digital Side SA, Big Data Solutions SA og Futuric SA modtog således alle penge fra Barca selvom de alle i sidste ende blev modtaget af Carlos Ibanez fra I3 Ventures. Man har altså været helt inde og planlægge, hvordan det hele skulle foregå for ikke at blive opdaget, men det lykkedes ikke for Bartomeu og co. der nu står til at skulle for en dommer og forklare sig.

Ydermere var det ikke bare Barca, som betalte de seks regninger. Man fordelte dem ud blandt organisationer under Barca: La Masia, Barca Innovation Hub, Actius Digitals, Patrocinis, Mitjans de Comunicacio og Fundacio FCB. På den måde forsøgte man at skjule beviserne for svindlen.

adnordic

Følgende personer er blevet anholdt i sagen
Josep Maria Bartomeu: Tidligere præsident i Barca
Oscar Grau: Administrerende direktør i Barca
Roman Gomez Ponti: Juridisk chef
Jaume Masferrer: Tidligere rådgiver i Barca

Josep Maria Bartomeu var hjemme, da politiet bankede på hans dør for at anholde ham.

Læs også Emili Rousaud, som offentligt gik ud med en længere besked om, hvordan der foregik korruption i Barca. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Josep Bartomeu er blevet anholdt!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder