I formiddags var politiet til stede på Camp Nou for at indsamle dokumenter som de kan bruge i BarcaGate-sagen. I den forbindelse kom det også ud, af flere personer er blevet anholdt - heriblandt den tidligere Barca-præsident Josep Maria Bartomeu.
I forlængelse af politiets eftersøgning på Camp Nou, kan Barca bekræfte, at politiet dukkede op og at klubben samarbejdede med at finde de relevante dokumenter. Politiet havde en klar liste over hvilke dokumenter, som de havde behov for at tage med sig, og klubben var hurtig klar til at finde dem frem.
Hele sagen blev udfoldet under Bartomeus styre, da haan sad på magten i klubben. Her havde han hyret et firma til at føre smædekampagner mod spillere og øvrige personer og da det kom frem i dagens lys, var klubben hurtig til at ophæve samarbejdet med I3 Ventures, som altså stod for smædekampagnerne.
Nu er Bartomeu anholdt og skal for en dommer. Det er den anden Barca-præsident i træk, som pludselig står foran en fængselsdom, da Sandro Rosell den 23. januar 2014 trådte af som præsident, da der var blevet fundet svindel i forbindelse med købet af Neymar fra Santos.
Rosell blev sendt i fængsel i 2017, men er siden blevet løsladt igen. Nu er det Bartomeu, som står over for samme tur. Han skal nu kæmpe for sin sag, men ikke mange tror på, at han kan vinde den - der er umiddelbart nok beviser til at han må ind og sidde for sine gerninger. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder