Annonce


Annonce

Annonce

Griezmann: Jeg er her for at hjælpe holdet

Champions League - 11. marts 2021




Antoine Griezmann fik lov til at spille hele kampen mod PSG i aftes men leverede ikke meget andet end at blive sparket ned i feltet og levere et par stærke tilbageløb. Franskmanden har svært ved at udgøre en trussel over for modstanderen, men for ham handler det om helheden og han er glad for at Barca leverede en god præstation mod PSG.

Selvom Barca er ude af Champions League, så røg de ud med stoltheden i behold. Med lidt mere held kunne man for alvor have budt PSG op til dans, men bolden ville ikke i mål udover på Messis forrygende langskud, og det irriterer Griezmann.

- Vi er selvfølgelig irriterede over ikke at være gået videre. Men vi leverede en god præstation og vi skabte mange chancer, men vi kunne bare ikke udnytte dem. Vi havde fire store chancer og et straffespark, forklarede Griezmann efter opgøret og fortsatte:

- PSG forsvarede sig mere og vi havde et mål om, at levere en god præstation. Vi gav alt, men det var bare ikke nok. Vi har stadig ligaen og Copa del Rey at spille om. Kampen mod PSG giver os en masse selvtillid, men er vi er irriterede fordi vi ønskede at gå videre.

- Hverken spillerne eller vores fans fortjente at blive slået ud så tidligt, men vi vender tilbage næste sæson i jagten på at vinde trofæet. Personligt har jeg det godt - både med mine holdkammerater og træneren. Om jeg spiller 10 eller 90 minuter er ikke afgørende. Jeg er her for at hjælpe holdet.

Griezmann og Barca får nu et par rolige dage inden det gælder hjemmekampen mod Huesca i La Liga. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Griezmann: Jeg er her for at hjælpe holdet

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder