Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Wijnaldum-skifte spoleret af Ilaix

Transfermarked: Af Søren Nissen - 12. marts 2021




For nyligt kom det frem, at Ilaix Moriba fra næste sæson bliver en fast del af FC Barcelonas førstehold, og nu har hans imponerende præstationer overbevist Ronald Koeman om, at Barca skal satse på ham. Det sætter dermed en stopper for tilgangen af Georginio Wijnaldum, som har været rygtet kraftigt til Barca det seneste år, eftersom hans kontrakt udløber med Liverpool til sommer.

Ronald Koeman har siden sin ankomst i sommers haft Gini Wijnaldum øverst på ønskelisten. Det har han haft, fordi Wijnaldum kunne bidrage med stor styrke og fysik inde på midtbanen, som ville kunne binde Barcas hold sammen og skabe en god balance på midtbanen. Samtidig var der den favorable situation tilbage i sommers, hvor han kun havde et år tilbage, hvilket kunne presse prisen et godt stykke ned.

Da det ikke lykkedes at hente ham tilbage i sommers, har planen derefter været at hente ham frit i det kommende transfervindue, men den plan er blevet skudt i sænk af den nuværende Barca B spiller, Ilaix Moriba. Det er nemlig en spiller, der har mange af de samme kvaliteter, men modsat 30-årige Gini Wijnaldum, så har Ilaix først lige begyndt senior-karrieren, og han anses som en af de kommende bærende kræfter i Barcas trup.

Ilaix fyldte 18 år den 19. januar, fik debut på førsteholdet den 21. januar og scorede sit første mål den 6. marts. Tidligere på ugen fik han så debut i Champions League så der er tale om en spiller, der er godt i gang med at skabe fundamentet for sin karriere i Barca-trøjen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Wijnaldum-skifte spoleret af Ilaix

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder