Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Risiko for nyt præsidentvalg - lige om lidt!

Præsidentvalg 2021 - 16. marts 2021




Risiko for nyt præsidentvalg - lige om lidt!

© FC Barcelona


Der er en reel chance for at der snart kommer et nyt præsidentvalg i Barca, men i øjeblikket kender man ikke den officielle status. Joan Laporta blev ved seneste præsidentvalg stemt ind som ny præsident i Barca, men han er endnu ikke officielt præsident i klubben. Det er ikke ham, som driver dagligdagen.

Som ny præsident skal man stille en garanti. Man skal kunne stå inde med 15% af klubbens budget og det arbejder Laporta på i disse dage. Det betyder, at han skal finde 125 millioner euro som en garanti for klubbens budget, men den opgave tog sig et ordentlig slag, da Jaume Giro valgte at trække stikket.

Jaume Giro var ellers udset til at blive klubbens vicepræsident med fokus på økonomien, men uden ham i billedet har Laporta pludselig fået en ny opgave at tænke i forbindelse med at stille garantien. Ingen er i tvivl om, at han nok skal få strikket det sammen - men faktum er, at han endnu ikke har fået skaffet de 125 millioner euro og der er er kun to dage til at garantien skal stilles. I forbindelse med at Laporta valgte at stille op til præsidentvalg har han naturligvis arbejdet på at få fremskaffet pengene, så er det ikke fordi, at det er en helt ny opgave han får smækket i hænderne.

Fra den 8. marts - dagen efter præsidentvalget - og 10 dage frem har Laporta haft til at komme op med 125 millioner euro, men det er altså ikke sket endnu og det kan i sidste ende betyde, at klubben igen bliver overtaget af en midlertidig ledelse, som har til hovedopgave at udskrive et nyt præsidentvalg. Ingen i eller omkring klubben er interesseret i dette.



Hvis garantien ikke kommer til tiden og bliver godkendt af La Liga, så må Laporta træde tilbage så klubben kan blive overtaget af en midlertidig ledelse. Garantien skal altså stilles inden den 18. marts medmindre man skal ud i en håbløs situation, hvor man helt ekstraordinært må indkalde til nyt præsidentvalg.

Da Josep Maria Bartomeu trådte ned af sin stilling som klubbens præsident tog Carlos Tusquets over som midlertidig præsident og han blev lynhurtig upopulær, da han tog alt for lang tid til at udskrive et præsidentvalg. Selv Laporta kritiserede Tusquets - men man kan blive slået tilbage såfremt garantien ikke kan stilles fra Laportas side.

Selvom alle forventer, at Joan Laporta nok skal komme frem med pengene, så er der altså en mulighed for at tiden løber fra ham. Lige nu må man se tiden an.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder