Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Hvad gør Barca med Messi og De Jong?

La Liga - 19. marts 2021




Hvad gør Barca med Messi og De Jong?

© FC Barcelona


Det begynder at spidse til i toppen af La Liga og lige nu kan ét mistet point få afgørende betydning. Barca møder Real Sociedad på søndag og derefter venter en hjemmekamp mod Valladolid før man møder Real Madrid på udebane. Kampen mod Valladolid er utvivlsomt den letteste af de tre.

Både Lionel Messi og Frenkie de Jong har skrabet fire gule kort sammen hvorfor de går i karantæne hvis de får yderligere et gult kort. Sådan har det været i et par kampe og det var ventet, at de ville trække et gult kort mod Osasuna så de ville gå glip af kampen mod Huesca og være helt sikre på at spille med mod Real Sociedad på søndag, som traditionen tro er et svært sted at spille for Barca.

Nu spekuleres der i, om Messi og De Jong trækker kort mod Real Sociedad for på den måde at gå i karantæne mod Valladolid, som er et hold, som bør kunne slå hjemme på Camp Nou med eller uden Messi og De Jong. På den måde vil de være fit for fight når man møder Real Madrid på udebane.



Man ser ofte spillere trække et gult kort med vilje for at blive clearet til en vigtig kamp, men det kan også ske, at man ikke løber ud i de baner og i stedet går ind til kampen i håbet om ikke at få et gult kort, så man altså ikke går i karantæne til den vigtige kamp mod Real Madrid.

Uanset omstændighederne bliver det spændende at se, hvad Ronald Koeman og spillerne gør. Der er ingen tvivl om, at Barca har større chancer for at vinde de kommende par kampe med Messi og De Jong end uden dem på banen.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder