Annonce


Annonce

Annonce

Barca holder øje med den nye Suárez

Nyheder: Af Søren Nissen - 21. marts 2021




Edinson Cavani, Diego Forlán og Christian Stuani er blandt nogen af de spillere, som den uruguayanske klub, Danubio FC, har skabt, og næste skud på stammen er den 16-årige Nicolas Siri. Hans gode præstationer har fået ham ind på notesblokken i mange europæiske topklubber, heriblandt FC Barcelona, der skulle være meget interesseret i at tilknytte ’den nye Luis Suárez’, som han er blevet døbt i Uruguay.

Den unge angriber, der tørner ud for en af de mange hovedstadsklubber, har scoret fire mål i sine første to kampe på seniorplan, og især hans hattrick fredag aften mod Boston River har vakt opsigt. Her scorede han først med hovedet på et indlæg, derefter med et flot chip over målmanden med venstrefoden og til sidst fuldendte han sit ægte hattrick med en resolut afslutning uden for feltet med højrefoden.

Hattricket viser Nicolas Siris alsidige kvaliteter, og derfor er sammenligningerne med Luis Suárez berettiget. Hans evner til at løbe i ryggen på forsvarsspillerne og stå det rigtige sted i feltet efterfulgt af kliniske afslutninger, er noget af det Suárez også er en af de bedste til i verden. Udover det har Siri også en god portion fart, som også kom ham til gode ved hans andet mål, hvor han oversprintede forsvarsspilleren efter en god vending.

Noget af det, der taler for, at Barca kan tilknytte den unge uruguayanske angriber er blandt andet det gode scoutingsystem, som catalanerne har i Uruguay. Det har senest kastet Ronald Araujo af sig, som virkelig har fået et gennembrud i denne sæson, og ser ud til at blive en vigtig spiller i fremtiden for Barca. Vi håber på det samme med Nicolas Siri, men til mediet Salimos udtalte han følgende forleden:

- Jeg er det bedste sted i min indtil videre korte karriere. Jeg udlever min drøm, og det vil jeg blive ved med, lød det kortfattet.

Han vil altså fortsætte med at fokusere på at gøre det godt i den uruguayanske liga og lære en masse, inden han begynder at tænke på at drage til Europa. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca holder øje med den nye Suárez

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder