Annonce


Annonce

Annonce

Griezmann: Vi spillede virkelig godt

La Liga - 22. marts 2021




Antoine Griezmann scorede kampens første mål, da Barca i aftes udspillede Real Madrid og vandt hele 6-1 på udebane. Franskmanden glæder sig over det flotte spil og kunne i øvrigt således fejre sin 30 års fødselsdag med en sikker sejr og et mål.

- Af og til har vi problemer med at score kampens første mål, men mod Real Sociedad var vi virkelig gode. Vi spillede virkelig godt. Jeg jublede ikke af respekt for Real Sociedad, forklarede Griezmann, som altså har en fortid i Real Sociedad før han rykkede til Atletico Madrid i sin tid.

- Det er ikke altid, at man har heldet med sig på den sidste tredjedel af banen. Jeg kan brænde chancer og andre gange er det Dembélé eller Braithwaite. Vi arbejder alle på det. I Barca scorer alle mål. Rent mentalt skal vi altid være klar og det samme gælder de spillere, som sidder på bænken. Vi er en tæt gruppe og kun på den måde kan man vinde.

- Vi kigger ikke på Atletico Madrid. Vi kigger på os selv og forsøger at vinde alle kampene så vi kan tage mesterskabet med hjem. Rent personligt har jeg det altid bedst med at være på banen. Det er rigtigt, at vi med tre centerbacks er mere sikret bagude, da også midtbanen arbejder hårdt. Chefen har ramt plet.

Griezmann skal nu bruge den kommende fremtid på at brillere for det franske landshold. Barca er ikke i spil igen før om to uger. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Griezmann: Vi spillede virkelig godt

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder