Dest er den tredje amerikaner til at score i La Liga
La Liga -
22. marts 2021
Sergino Dest har fundet sig til rette i Ronald Koemans nye formation, da han nu får mere støtte bagude og har mere frie tøjler oppe i front. Hans spil er ikke til at tage fejl af og i aftes kronede han adskillige gode kampe ved at score hele to gange. Desuden ramte han overliggeren undervejs i opgøret.
Dest, der er født i Holland, men besidder et amerikansk statsborgerskab, scorede sit første mål for Barca i Champions League mod Dynamo Kiev tilbage i november. Nu har han i alt scoret tre gange for klubben i sine hidtil 32 kampe (22 i La Liga, 2 i Copa del Rey, syv i Champions League og én i den spanske Super Cup).
Med sine to mål er Dest nu den bare tredje amerikaner til at score i La Liga efter Jozy Altidore i 2008 og Yunus Musah i 2020. Men som bekendt scorede Dest to gange i aftes mod Real Sociedad og han er nu den første amerikaner i La Liga til at score to gange i samme kamp.