Annonce


Annonce

Annonce

Sidste test for Piqué inden El Clásico

El Clasico - 9. april 2021




Klokken 11 her til formiddag bevæger spillerne sig ud på træningsbanen for sidste gang inden El Clásico i morgen aften. Her skal Ronald Koeman finpudse de sidste detaljer inden det store brag og endnu ved han ikke hvilke spillere han har til rådighed.

Gerard Piqué har døjet med skadesproblemer men er stort set tilbage. Han er blevet testet et par gange i løbet af ugen og egentligt har det set positivt ud, men onsdag gik det galt, da han pressede sig selv for meget og ikke fik en god fornemmelse. Derfor lod det til, at El Clásico kommer en smule for tidligt for ham. Han har dog ikke afskrevet muligheden helt endnu.

I dag bliver han testet for sidste gang og her skal det vurderes om han er klar til at spille kamp. Uanset udfaldet af dagens test, så får han næppe 90 minutter i benene. Dertil er han simpelthen ikke i form til så stor og vigtig en kamp - men hvis han kan få nogle positive minutter i benene vil det tjene holdet godt frem mod sæsonafslutningen.

Barca rejser til Madrid i morgen klokken 10.15 og klokken 21 er der El Clásico for første gang nogensinde på Estadio Alfredo di Stéfano. Det er det 18. stadion, som skal huse verdens største klubkamp. Du kan læse mere om de øvrige 17 El Clásico-stadions her. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sidste test for Piqué inden El Clásico

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder