Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Avis: PSG følger Messis kontraktudvikling

Transfermarked - 13. april 2021




Avis: PSG følger Messis kontraktudvikling

© Getty Images


Skal Lionel Messi til PSG eller skal Neymar til Barca? Der er rigeligt med spørgsmål og snart bliver man meget klogere på hele situationen. Det er over en måned siden, at Joan Laporta blev udnævnt som ny præsident, og hans første opgave - ifølge ham selv - var at forlænge med Messi, men det er ikke sket endnu.

Der er dog ingen tvivl om, at Laporta og Messis bagland taler sammen for at få enderne til at gå op, og det er udelukkende på grund af Laportas grundighed, at der overhovedet ikke slipper nyheder ud omkring Messis mulige kontraktforlængelse. Ingen ved, hvordan situationen er lige nu - men Messis kontrakt udløber til sommer, så tiden er ved at være knap.

Netop af den grund melder Telefoot, at PSG holder godt øje med Messis kontraktudvikling. PSG er klar til at hente Messi til sommer - på en fri transfer - såfremt argentineren vælger at afvise Laportas kontrakttilbud. Omvendt har det også betydning for Neymar, som menes at ville spille sammen med Messi i næste sæson. Meget skal gå op før det sker, men i Barca er man i første omgang kun interesseret i at forlænge Messis kontrakt.

PSG's sportsdirektør Leonardo har aldrig lagt skjul på, at PSG sidder ved det store bord og holder øje med alle gode spillere, heriblandt Lionel Messi. PSG er klar over, at det bliver svært at holde på Kylian Mbappé, som angiveligt drømmer om Real Madrid, og hvis han skulle skifte klub, så kræver det en stor spiller for at dække franskmandens hul i PSG-truppen.


Barcas udebanetrøje 2021/2022


Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder