Annonce


Annonce

Annonce

Stort interview med Florentino Perez om Super League

Super League - 20. april 2021




Real Madrids præsident er også præsident for Super League, der lige nu er ved at blive stiftet af 12 gigantiske fodboldklubber. Hele projektet har fået kæmpe kritik fra alle verdenshjørner, men Florentino Perez ser det stadig som fremtiden, at stifte Super League.

I aftes deltog Perez i et interview med El Chiringuito. Det kan du læse her.

Florentino Perez om Super League
- Fodbold gennemlever lige nu en svær situation og Super League står klar til at redde klubberne rent økonomisk. Vi kom frem til den konklusion, at ved at have en Super League fremfor Champions League, kan vi hjælpe med at lukke af for den tabte indtægt i klubberne.

- Når du ingen indkomst har udover TV-penge, så bør du tilbyde flere attraktive fodboldkampe, som tillader fans rundt om i verden at se kampene. Topklubber i Spanien og England er enige. Real Madrid alene har tabt 400 millioner euro i denne sæson og ingen havde tænkt sig at gøre noget ved situationen. Vi står i en skidt position.



- Jo flere topkampe du har, jo mere omsætning skaber klubberne og på den måde kan man overleve denne situation. Super League er løsningen. Uden en Super League dør fodbolden før 2024. Såvel små som store klubber (Bemærk: Champions League-formattet ændres fra 2024, hvilket Perez hentyder til)

- 40% af de unge mennesker er ikke interesseret i fodbold fordi, at der er for mange kampe med lav kvalitet. Vi skal udvikle os med tiden; 16-24-årige sportsinteresserede har ikke den samme lyst til fodbold.

- Det er statistisk set. Teenagere vil hellere spille på spilkonsoller fremfor fodbold i disse dage og det er vores pligt at gøre noget ved det. Vi skal ændre noget for at fremme det attraktive ved fodbolden på et globalt plan.

- Der er adskillige kampe, som jeg ikke kan fordrage at se. Champions League er utrolig attraktiv - men kun fra kvartfinalerne. Folk er jo ligeglade med de indledende gruppekampe. Hvis ikke fodbold er interessant, så kan vi lige så godt gøre kampene kortere.

- Hvis der er flere penge blandt klubberne er det bedre. Så kan klubberne hente spillere fra mindre klubber og på den måde hjælpe spillerne og de mindre klubber. Det er bedre for alle klubber, ikke bare de store klubber. Alt, jeg gør, gør jeg for kærligheden til fodbold.

- Super League er ikke en lukket liga, som det siges. Det er overhovedet ikke sandt. Det er en åben liga som alle gode hold kan være med i uanset hvad klubben hedder. Vi har 15 hold og yderligere fem hold. Det er ikke en lukket liga. De fem hold skal jo gøre sig fortjent til at få en plads i ligaen.



- Det nye Champions League format kommer ikke til at redde fodbolden. Jeg forstår det overhovedet ikke. Det giver ingen mening og hjælper ingenting. Hvis du vinder, modtager du 120-130 millioner euro af UEFA, men i Super League vil du komme til at tjene meget mere.

- Vores mål er at redde fodbolden for de kommende 20 år. Og det er Super League med til. UEFA er et monopol. Selvfølgelig skal de gå i forsvar, men deres magt stopper her. Det er tid til en ny æra. UEFA tror, at de ejer alle klubber som var vi deres ejendom og at de kan gøre præcis, hvad de vil med klubberne. Det er forkert.

- Selv UEFA's præsident har fornærmet Agnelli offentligt. Det kan vi ikke tillade. Det er uacceptabelt. Det er latterligt, at UEFA-præsidenten kan tillade sig selv på åben skærm at fornærme en præsident i så stor en europæisk klub. Vi har ikke brug for den slags mennesker i fodboldens verden. Det er respektløst og uacceptabelt.

- Vores spillere bliver ikke udelukket fra VM. Det garanterer jeg. De kan være 100% sikre på at de kan spille med. At smide os ud af Champions League? Absolut ikke. Jeg garanterer det. De kan ikke smide os ud af denne sæsons Champions League og de kan ikke smide os ud af vores nationale liga. Det er komplet umuligt.

- Af de klubber, som har skrevet under, er der tale om en bindende aftale. Det er alle med på. Man kan ikke gå i panik og træde tilbage. Kontrakten er underskrevet. Vi ønsker at starte så hurtigt som muligt. Vi kommer til at tale med FIFA og UEFA, men vi har ikke lyst til en dialog, hvor de snakker i vrede. Det ved de godt. Hvis de vil vente til 2024 med at ændre deres format, så kan de vente. Vi har ikke tænkt os at vente på nogen. Fodbolden skal reddes i dag.

- Med Super League vil alt omkring fodbolden blive forbedret. Vi har arbejdet på dette projekt i 20 år. Vi skylder alle fodboldfans det. De små klubber skal reddes og det kan vi hjælpe med. Super League er en god ting for dem. Som storklub tjener man med Super League mange flere penge og de vil blive brugt i alle klubber. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Stort interview med Florentino Perez om Super League

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder