Annonce


Annonce

Annonce

Dembélé og Neto træner med igen

Nyheder - 23. april 2021




Efter sejren mod Getafe var det fredag tid til en let omgang træning for de spillere, som startede inde i kampen mod madrilenerne. De øvrige spillere trænede med højere intensitet og den gode nyhed var, at såvel Ousmane Dembélé og Neto kunne træne med igen.

Keeper Neto blev skadet under et træningspas sidste måned, hvor han måtte udgå med en skadet ankel. Han har lige siden set til fra sidelinjen mens B-keeperne Iñaki Peña og Arnau Tenas er blevet udtaget mens Ter Stegen har vogtet målet i samtlige kampe. Til gengæld var der godt nyt i dag på træningsbanen, da Neto kunne deltage i træningen på normal vis.

Ousmane Dembélé blev meldt skadet lige inden kampen mod Getafe og i første omgang var det kun kampen mod Getafe, som han ville gå glip af. Det ser ud til at holde vand, da han her til formiddag delvist kunne træne med igen. Han forventes er træne med for fulde gardiner i morgen hvilket hænger godt sammen med Koemans udtalelse omkring franskmanden i går. Her forklarede Koeman, at danske Martin Braithwaite næppe bliver klar, men at der er stor sandsynlighed for at Dembélé bliver det.

Barca møder Villarreal på udebane søndag eftermiddag. Det er en af sæsonens sværeste kampe og kommer meget få dage efter at man har spillet mod Getafe. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Dembélé og Neto træner med igen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder