Annonce


Annonce

Annonce

Messi vs Moreno: To målscorere i duel

La Liga - 23. april 2021




Det er altid seværdige kampe når Villarreal hjemme på Estadio de la Cerámica tager imod Barca. Typisk går spillet hurtigt frem og tilbage og der plejer at være mål i fødderne hos spillerne til de to kampe. Mål kan i hvert fald Messi og Moreno score.

Lionel Messi er ligatopscorer med 25 fuldtræffere mens Gerard Moreno indtager tredjepladsen med 20 mål. Søndag eftermiddag mødes de i direkte duel og vi tager her et kig ned i deres tal for denne sæson. Der er klokkeklar styrkeforskel, men taget i betragtning af, at Moreno spiller for Villarreal, så skal man absolut respektere hans stærke tal.

Lionel Messi
Kampe: 29
Mål: 25 (3 straffespark)
Assists: 9
Skud på mål: 80
Involveret i: 34 mål ud af Barcas 73 mål (46.5%)

Gerard Moreno
Kampe: 27
Mål: 20 (9 straffespark)
Assists: 5
Skud på mål: 43
Involveret i: 25 mål ud af Villarreal 51 mål (51%)

Som tallene viser, så har Messi både scoret flere mål og lagt op til flere end Moreno, men Moreno står for godt halvdelen af Villarreals mål i La Liga og det fortæller altså meget om ham som angriber. Han er kynisk og utrolig svær at spille over for og hvis Barca skal lukke ned for Villarreal på søndag, så gælder det i den grad om at få styr på Moreno.

Desuden er Moreno Villarreal-spilleren med flest mål i én sæson siden 2004/05, hvor Diego Forlan knaldede 25 bolde i mål.

Lionel Messi
Sejre mod Villarreal: 16 (5 uafgjorte og 2 nederlag)
Mål mod Villarreal: 15

Gerard Moreno
Sejre mod Barca: 0 (5 nederlag og 1 uafgjort med Espanyol samt 3 nederlag og 1 uafgjort med Villarreal)
Mål mod Barca: 2 (Et mål hver for Espanyol og Villarreal)

Kampen mellem Villarreal og Barca sparkes i gang søndag klokken 16.15. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Messi vs Moreno: To målscorere i duel

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder