Søndag eftermiddag er Barca på en svær opgave når de på udebane møder Villarreal. Den Gule Ubåd er god til at give Barca kamp til stregen på hjemmebane, men dog uden at få fuldt hus. Faktisk har Villarreal ikke slået Barca i de seneste 27 kampe.
Mens Barca kæmper om det spanske mesterskab er Villarreal på jagt efter femtepladsen, der giver adgang til Europa League. Her følger seks facts inden morgendagens kamp.
1. Villarreal er uden sejr i 27 kampe mod Barca Man skal helt tilbage til august 2007 for at finde den seneste Villarreal-sejr over Barca. Dengang vandt de 2-1 på Camp nou. Siden har Barca siddet på alt.
2. Barcelona er topholdet i 2021 I 2021 har Barca vundet hele 43 point og er dermed tophold i indeværende år. Sevilla følger lige efter med 41 point og de har formået at blande sig i kampen om mesterskabet med sine hidtil 67 point.
3. Skudpræcision Både Barca og Villarreal er skarpe når de endelig skyder på mål. Barca topper med 55,8% af deres skud, som sidder indenfor rammen mens Villarreal følger efter med 51,4%.
4. Første mål er vigtigt Når Villarreal scorer først, så har de en tendens til ikke at sætte det over styr. De har kun tabt én kamp i denne sæson efter at have scoret først. Det var mod Valencia, hvor de tabte 2-1. Barca har end ikke tabt efter at have scoret det første mål. De scorede først mod Sevilla, som fik uafgjort.
5. Gode start på begge halvlege Villarreal er det skarpeste hold i La Liga indenfor det første kvarter. 14 gange har de scoret og kun tre mål har de lukket ind. Barca er til gengæld det bedste hold et kvarter før pausen med 17 mål og fem mål lukket ind.
6. 4-0 er urørlig Både Barca og Villarreal har i denne sæson prøvet at være 4-0 oppe ved pausen. I begge tilfælde kørte de sejren sikkert hjem med samme cifre. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder