Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Pedri mangler mål i sine støvler

La Liga - 3. maj 2021




Pedri mangler mål i sine støvler

© Getty Images


Pedri har været en utrolig stærk spiller for Barca i denne sæson og han har nærmest spillet som om, at han har været i klubben hele sit fodboldliv. Han er stamspiller og elsket af Ronald Koeman og derfor får han masser af spilletid. Koeman bukkede under for presset for nyligt, da Pedri fik sig en pause.

Der har ikke været tid til mange pauser for Pedri i denne sæson og det har man kunne se på hans spil de seneste par uger, hvor han i den grad har manglet energi til at sætte sig igennem og præge kampene. Han fik en pause mod Granada og startede ude, men var så tilbage i startopstillingen mod Valencia i aftes.

Her fik han en gylden mulighed kort inde i opgøret, men ramte ikke engang målet. Det har været historien omkring hans afslutninger igennem hele sæsonen. De er simpelthen ikke gode nok. Selvom Pedri i opspillet, presspillet og i kombinationsspillet gør det rigtig godt, så får man ikke nok mål fra hans støvler. Senest han scorede var i starten af januar og faktisk er hans statistik pivringe på det punkt.

Han har spillet 49 kampe i alle turneringer i denne sæson og kun bidraget med tre mål. Som offensivorienteret midtbanespiller i Barca skal man score flere end tre mål på en sæson. Til sammenligning scorede han fire mål i sine 37 kampe for Las Palmas i sidste sæson, så det er bestemt ikke fordi, at han er den fødte målscorer.

Efter en pause mod Granada var han tilbage på banen mod Valencia i går, men her kunne man som tiden skred frem se, at han igen manglede energi hvorfor han med et kvarters tid tilbage blev erstattet af Ilaix Moriba. Pedri kan dig forvente at starte inde i topkampen mod Atletico Madrid på lørdag.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder