Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Laporta måtte undskylde til Barcas kvindehold

Nyheder - 4. maj 2021




Laporta måtte undskylde til Barcas kvindehold

© Getty Images


Søndag skrev Barcas kvinder historie, da de for anden gang i klubbens tid tilspillede sig en plads i Champions League-finalen ved at slå PSG. Returkampen i søndags blev spillet på Johan Cruyff Stadium og hvis muligheden var der, så ville Joan Laporta have været på plads på lægterne som altid. Men han var ikke til at se.

Han var nemlig rejst med Barcas førstehold til Valencia, da de også spillede en vigtig kamp. Det er siden kommet frem, at Laporta valgte at undskylde over for Barcas kvindehold, da han gerne ville have været til stede, da de spillede sig til finalen i Champions League.

På grund af coronaprotokollerne skulle han vælge én af de to kampe og det endte altså med at han tog med til Valencia, hvor Barca i øvrigt vandt 3-2 og fik hentet tre vigtige point. Mandag tog Lluis Cortes, træner for Barcas kvindehold, mikrofonen hos Cadena SER.

- Laporta og Yuste valgte at sige undskyld dagen før, da de i stedet tog med til Valencia. Det er helt normalt. Barcas mænd spiller om store ting og det er umuligt for Laporta og Yuste at være alle steder. Kalenderen er totalt proppet, så det er klart.

Også kvindernes kaptajn, Vicky Losada tog ordet hos RAC1.

- Laporta dukkede op på træningsanlægget for at sige tillykke. Vi ved, at vi har hans fulde opbakning og vi er i konstant kontakt med præsidenten. Han undskyldte. Vi alle ved, at han er en, som man altid kan tale med og vi tror på, at vi sammen opnår store ting, lød det fra Losada.

Barcas kvinder møder Chelsea i Champions League-finalen den 16. maj i Sverige.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder