Annonce


Annonce

Annonce

Arturo Vidals succes sender penge til Barca

Nyheder - 5. maj 2021




Arturo Vidal skal efterhånden finde et nyt sted at opbevare sine trofæer. Den chilenske kriger har vundet 12 ligatitler på bare 15 år. I weekenden vandt Inter Serie A og brød dermed Juventus' ekstreme stime af ligatitler og det betyder, at Barca kan se frem til at få en lille slat penge ind af døren. Alt hjælper i disse tider.

Ifølge Gianluca Di Marzio blev Barca og Inter nemlig enig om, at hvis Inter vinder Serie A med Vidal på holdet, så skal italienerne betale 7,4 millioner kroner til Barca. Og da Serie A blev vundet i weekenden, skal Inter altså nu punge ud. Vidal har i øvrigt vundet fire ligatitler med Juventus og har nu også prøvet det med Inter. Derudover har han vundet med Bayern München og Barca.

Inter har under Antonio Conte været flyvende i Serie A med kun 2 nederlag i 34 kampe og med deres øjeblikkelige 82 point er der ikke længere nogen som kan indhente dem selvom der endnu er 12 point at spille om. Mesterskabet kom i hus da Inter slog Crotone med 2-0 på udebane og dermed var Atalanta pisket til sejr mod Sassuolo for at holde liv i deres spinkle håb, men de fik kun 1-1 og dermed er Inter italienske mestre.

Der er dog fortsat topspænding i Serie A, da anden- tredje- og fjerdepladsen alle har 69 point. Her er der tale om Atalanta, Juventus og AC Milan. Napoli på femtepladsen har 67 point, så der er i den grad kamp om Champions League-billetterne til næste sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Arturo Vidals succes sender penge til Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder