Ousmane Dembélé har i denne sæson for alvor indledt sin karriere i Barca, da han har været til rådighed i langt flere kampe end tidligere. Han har døjet meget med skader og er blevet opereret et par gange, men i denne sæson har han for alvor vist sig frem og har langt hen af vejen været til Ronald Koemans rådighed.
Med deltagelse i 40 kampe i denne sæson med 10 mål til følge, kan det undres, at Dembélé ud af det blå pludselig har set adskillige kampe fra bænken og fået minimal spilletid. Han var ude af kampen mod Getafe på grund af nogle småproblemer, og det er også derfor, at han ikke spiller særlig meget lige nu.
Dembélé har spillet med et mindre problem i lysken gennem længere tid, men det har ikke været noget, som har holdt ham ude eller for alvor givet ham problemer. Til gengæld blev det værre inden opgøret mod Getafe, og han er siden blevet meldt klar igen. Men Ronald Koeman har efter samtaler med klubbens lægestab besluttet ikke at overanstrenge Dembélé og derfor har han nærmest ingen spilletid fået.
Dembélés styrke er sin fart og han har helt sikkert været savnet i nogle kampe, hvor det kun er blevet til en håndfuld minutter fra bænken, men med få kampe tilbage i sæsonen ønsker man ikke at pålægge ham yderligere overanstrengelser til trods for at man spiller om mesterskabet i disse dage.
Det er altså en skade, som man forsøger at holde nede der gør, at man ikke har set så meget til Dembélé på det seneste. I Barca følger man hans udvikling for hver dag der går men med fire kampe tilbage i sæsonen er det tvivlsomt hvor meget spilletid han får. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder