Annonce


Annonce

Annonce

Overblik: Disse 13 Barca-spillere er til salg

Transfermarked - 19. maj 2021




Joan Laporta varslede i går store beslutninger denne sommer og det indebærer blandt andet salg af flere spillere samt indkøb. Flere spillere har ikke levet op til niveau mens det ser ud til, at Laporta har tænkt sig at rydde godt og grundigt op i truppen hvorfor hele fire bærende spillere er på transferlisten - heriblandt tre kaptajner.

Neto
Brasilianske Neto er i gang med sin sidste sæson på Camp Nou og han får lige akkurat endnu en kamp med, da Ter Stegen skal behandles i sit knæ og derfor kommer Neto med al sandsynlighed til at vogte målet mod Eibar. Han ville væk sidste sommer, men klubben formåede at holde på den kompetente keeper, som virkelig har givet noget for pengene når han har fået spilletid.

Samuel Umtiti
Han startede som lyn og torden i Barca og blev hurtigt sat i bås med de absolut bedste forsvarsspillere i verden, men skader har totalt ødelagt hans karriere i Barca og selv nu, hvor han er fit, har han ikke formået at ramme sit tårnhøje niveau og klubben ønsker ikke længere at satse på franskmanden, som ligeledes er på transferlisten.



Junior Firpo
Han kom til klubben efter en stærk sæson i Real Betis og var udset som en back, der endelig kunne give Jordi Alba konkurrence, men det har langt fra været tilfældet. Jordi Albas indbyrdes forståelse med de øvrige spillere er lysår foran Juniors, og selvom han har fået sporadisk spilletid er han ikke længere en spiller, som klubben tror på fremadrettet.

Gerard Piqué
Han er en Barca-legende og en af kaptajnerne, men hans præstationer har i årevis været utrolig svingende og selvom hans betydning i omklædningsrummet er enorm, så ligner det altså at han kunne være på vej videre medmindre han vælger at gå drastisk ned i løn og samtidig acceptere en rolle, hvor han ikke får lige så meget spilletid som hidtil.

Jordi Alba
Hans forståelse med Lionel Messi har fået ham langt. Alba har aldrig været en fantastisk defensiv spiller, men hans løbepensum og offensive kvaliteter har været helt utrolige, men han har bl.a. været med i en trist defensiv, hvor hans mangel på kvalitet i defensiven virkelig har slået igennem. Med næsten 400 kampe på CV'et for Barca er han også en af de spillere, der enten skal forlade klubben eller må ned i løn og forvente mindre spilletid. Et godt bud på Alba vil helt sikkert få klubben til at sende ham videre i karrieren.

Sergi Roberto
Han var egentlig midtbanespiller, men blev omskolet højreback og har vist sig at være en meget alsidig spiller, der kan spille flere positioner. Desværre for Roberto har denne sæson vist sig at være afgørende for hans skæbne. Han har ikke levet op til sit vanlige niveau og vurderes ikke til at være en spiller, man skal forvente i næste sæsons startopstilling.



Miralem Pjanic
For Pjanic selv ønsker han at blive i klubben. Hans intention var aldrig at tage til Barca for at skifte videre et år senere. Men faktum er, at han ingen tillid har fra Ronald Koeman, der har satset på alle andre før turen er kommet til Pjanic. Bosnieren har ikke fået lov til at få rytme ind i kroppen og lige nu ligner han en overflødig spiller og derfor er klubben klar til at sende ham videre. Igen handler det om, at man skal modtage et godt bud før det bliver relevant.

Sergio Busquets
Endnu en af kaptajnerne. Busquets var håbløst ringe i starten af sæsonen men hans erfaring bragte ham på et højere niveau mod sæsonafslutningen, hvor han havde flere stærke kampe. Til gengæld bliver han snart 33 år og det er på tide, at man finder en løsning på hans position. Selvom man ikke kan forestille sig Busquets i andre klubber, så får han samme tur som Piqué og Alba: Ned i løn og forvent mindre spilletid eller videre i karrieren.

Matheus
Et mærkværdigt køb, som de færreste forstod. Han bliver kamp efter kamp sorteret fra af Ronald Koeman og har kun én gang fået spilletid i Barca. Det vil være et mirakel hvis han også er at finde i klubben i næste sæson.

Philippe Coutinho
Brasilianske Coutinho kom til Barca i en tid, hvor han virkelig ramte et højt niveau. Han har sporadisk vist sine offensive kvaliteter frem, men har på intet tidspunkt slået igennem i Barca. Skader har slået ham ud og klubben håber, at man stadig kan få en god skilling for ham ved at sætte ham på transferlisten denne sommer. For Coutinho selv ønsker han at spille i Premier League igen og der arbejdes lige nu bag kulissen på at finde en løsning.



Martin Braithwaite
Han er måske det, som Barca har manglet i denne sæson, men uden at have fået chancen. Braithwaite har primært fungeret som indskifter i kampenes slutfaser, hvor han helt tydeligt har manglet kamprytme og skarphed. Barca har brugt Griezmann som ni'er, men hans position har aldrig været inde i feltet, hvor kynismen skal sørge for målene. Selvom Braithwaite er en ni'er, så arbejder Barca på at hente en ny spidsangriber ind og det kan betyde farvel til Braithwaite, der hellere end gerne vil fortsætte i Barca, hvor han generelt set er vellidt på grund af sin tilgang til tingene.

Antoine Griezmann
Han har bidraget med nogle vigtige mål, men han er netop den spiller, som klubben tror på kan indhente den største check. Griezmann har aldrig slået til i Barca og man ser ham alt for sjældent være dominerende. Hans arbejdsindsats kan man ikke sætte en finger på og Koeman har knoklet for at finde et system, hvor hans fodboldkvaliteter passer ind, men typisk falder han ud af kampene og på grund af hans høje markedsværdi afviser Barca på ingen måde et salg af den franske stjerne.

Ousmane Dembélé
Det franske lyn har en høj markedspris selvom man næppe får tilbage, hvad man i sin tid betalte for ham. Hans alder gør, at Barca stadig har tiltro til ham, men efter adskillige sæsoner i klubben uden for alvor at være afgørende, satser Barca på at man sælger ham hvis man modtager det rigtige bud. Dembélé har kontraktudløb om et år, så det handler om at få solgt ham denne sommer for at få penge for ham. Alternativt skal man forlænge hans kontrakt nu således at han ikke kan smutte gratis efter næste sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Overblik: Disse 13 Barca-spillere er til salg

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder