Annonce


Annonce

Annonce

De Jong topper med flest afleveringer i La Liga

La Liga - 26. maj 2021




Frenkie de Jong har sat sig præg på Barcas spil og får utrolig meget tillid af cheftræner Ronald Koeman. Selv da De Jong spillede fuldtid for Holland kom han tilbage og fik ingen pause. Så meget betyder han for Barcas spil og selvom han i en periode var stærk i løbende ind i feltet og fik scoret et par mål, så fortæller statistikken præcis hvor hans store force er.

Afleveringsspillet er utvivlsomt der, hvor De Jong gør sig bedst. Han var den spiller i løbet af La Liga 2020/2021 med flest afleveringer. Således forsøgte han sig med 2785 afleveringer hvoraf 2560 ramte en medspiller (91,92%). Han bliver dog tæt fulgt op af andenpladsen - som også er en Barca-spiller. Nemlig Sergio Busquets, der forsøgte sig med 2682 afleveringer og fandt en medspiller med 2450 (91,35%).

De Jong har desuden deltaget i 37 kampe i La Liga. Det var kun i kampen mod Celta Vigo, hvor han var ude på grund af karantæne, så hvis det ikke havde været for den karantæne, så havde han helt sikkert deltaget i alle kampe i La Liga. Busquets følger godt efter med 36 kampe. Han missede én kamp på grund af karantæne og en anden på grund af en mindre skade.

I sidste sæson tog Busquets også andenpladsen for flest afleveringer. Dengang var det Piqué, som toppede ham (2681 mod 2575). Sæsonen før det indtog Busquets tredjepladsen med 2393 afleveringer.

Kigger man på top 10 listen har Barca hele fem spillere med. Udover De Jong og Busquets øverst finder man Jordi Alba på fjerdepladsen med 2232 ud af 2569 afleveringer, Lenglet på syvendepladsen med 2119 ud af 2300 afleveringer samt Messi med 1913 ud af 2248 afleveringer. Top 10-listen udfyldes desuden af Parejo (tredjepladsen), Koke (femtepladsen), Koundé (sjettepladsen), Modric (niendepladsen) og Pau Torres (10.-pladsen). Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


De Jong topper med flest afleveringer i La Liga

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder