Annonce


Annonce

Annonce

ESPN: Roberto Martinez på blokken i Barca

Nyheder - 27. maj 2021




FC Barcelona overvejer Belgiens landstræner Roberto Martinez som en potentiel erstatning for Ronald Koeman hvis klubben vælger at fyre hollænderen denne sommer, meddeler ESPN denne torsdag på sin hjemmeside.

Koeman mødtes med præsident Joan Laporta sammen med sin agent Rob Jansen i går på klubbens kontorer på Camp Nou for at tale om den nuværende plan. Efterfølgende kunne Rob Jansen fortælle en om positiv atmosfære, men ESPN mener at vide, at Laporta fortalte Koeman, at han er i tvivl om man skal fortsætte ind i anden sæson med træneren på bænken. Koemans kontrakt udløber om et år.

Parterne aftalte, at man ville mødes igen om nogle dage, da Laporta har behov for mere tid til at kigge sig om efter muligheder. Det sker bl.a. på baggrund af at Barca sluttede på en skuffende tredjeplads og for første gang uden for top 2 siden 2008. Uanset baggrunden, så er det ikke det, som Barca identificerer sig med.



Laporta har ikke tænkt sig at forhaste sin beslutning uden at have en erstatning i hånden og skal desuden tænke på, at det vil koste omkring 8 millioner euro at fyre Ronald Koeman. Ifølge ESPN har Joan Laporta dog Roberto Martinez som en potentiel erstatning.

Den tidligere Everton-træner forbereder sig lige nu til sommeren EM med Belgien og har desuden også været rygtet til Tottenham denne uge efter at klubben fyrede José Mourinho, som siden blev erstattet af Ryan Mason, der er sat ind som midlertidig træner.

Roberto Martinez har kontrakt med Belgien frem til slutningen af 2022 således at han kan få VM med. Desuden skulle han være glad for at træne Belgien, men ifølge mediet tillader hans kontrakt at blive ophævet såfremt han får et tilbud fra en storklub, som han ønsker at gøre brug af.

Det hele bunder desuden i, at Joan Laporta aldrig har været fan af idéen med Ronald Koeman som træner. Det gjorde han allerede klart inden han blev udnævnt som ny præsident, men Laporta har stor respekt for, at truppen har det godt med Koeman og derfor står præsidenten i en svær position. Resultatmæssigt har det ikke været positivt, da Barca næppe kan være tilfredse med kun at vinde den mindste pokal af alle, som man kæmper om. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


ESPN: Roberto Martinez på blokken i Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder