Miralem Pjanic har næppe fået den sæson, som han havde håbet på, da han skiftede fra Juventus til Barca for et års tid siden. Han kom i troen om, at han ville få en seriøs chance for at vise sig selv frem, men det er kun blevet til sporadiske indhop og sjældent med flere kampe i startopstillingen i træk.
Massimiliano Allegri hentede Pjanic til Juventus fra AS Roma i 2016. Som bekendt blev Juventus-træner Andrea Pirlo fyret i sidste uge og klubben har valgt at satse på Massimiliano Allegri igen, som blev bekræftet i fredags. Nu meddeler italienske La Gazzetta dello Sport, da Allegri igen er interesseret i Pjanic.
Pjanic har spillet 30 kampe i denne sæson men kun startet inde i 13. Han fortalte selv efter sæsonen, at den efterlader ham med en bitter smag og med spørgsmål han mangler svar på. Ingen er i tvivl om, at han er utilfreds med tilliden fra Koeman men selv er bosnieren opsat på at blive i klubben, da hans oprindelig plan på ingen måde var at skifte allerede efter en sæson.
For Barca er det et godt tegn, at Juventus udviser interesse for bosnieren. Han er nemlig på transferlisten og Barca håber på, at man kan skovle penge ind ved at sælge ham, da han næppe har været blandt de bærende spillere og derfor er det ikke et stort tab for klubben selvom det for Pjanic rent personligt er en trist situation at stå i efter et drømmeskifte.