Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Avis: Barca tilbyder tre spillere for Jules Koundé

Transfermarked - 30. maj 2021




Avis: Barca tilbyder tre spillere for Jules Koundé

© Getty Images


Et af de steder, hvor Barca har været hårdt ramt i denne sæson, er i defensiven. Ronald Araujo har med stor afstand været holdets bedste forsvarsspiller i denne sæson og meget tyder på, at Joan Laporta har planer om at ryste posen for at skabe nyt liv i bagkæden.

I den forbindelse meddeler El Gol, at Barca har rettet henvendelse til Sevilla omkring forsvarsspilleren Jules Koundé. Han scorede et flot mål mod Barca i Copa del Rey på Sanchez Pizjuan, som dog ikke endte med at være nok for andalusierne, da Barca vendte opgøret på hovedet på Camp Nou.

Koundé har en frikøbsklausul på 90 millioner euro, så Sevilla kan smække alle døre i og henvise Barca til frikøbsklausulen, men catalanerne har en plan om at inkludere tre spillere i aftalen for at vække Sevillas forhandlingsinteresse.



Således er Philippe Coutinho, Clement Lenglet og Junior Firpo blevet vejet for let i Barca og klubben tror på, at man vække Sevillas interesse ved at tilbyde dem alle tre for at få fingrene i Koundé, som virkelig har vokset med opgaven i denne sæson og desuden selv har slået fast, at han med stor sandsynlighed skifter klub denne sommer selvom intet er på plads endnu.

22-årige Koundé kom til Sevilla i 2019 fra Bordeaux og har siden spillet 88 kampe med seks mål til følge. Transfersummen dengang lød på 25 millioner euro.


Barcas hjemmebanetrøje 2021/2022


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder