Lionel Messi, Sergio Agüero og Argentina er i nat i spil når de tager imod Chile på Estadio Monumental Antonio Vespucio Liberti. Typisk er disse kampe utrolig seværdige og intet tyder på, at det skulle blive anderledes i nat. For Argentina er der en førsteplads på spil mens Chile kæmper om at rykke op i tabellen.
Sydamerikas VM-kvalifikation spilles som en gruppe med 10 hold. Der er allerede spillet fire runder og Brasilien har hentet maksimum point med 12 mens Argentina følger lige efter med 10 point, da de den 13. november sidste år skuffende måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Paraguay.
Hvis Argentina vinder i nat mod Chile overtager de førstepladsen i gruppen, men den er muligvis kun til låns, da Brasilien hjemme på Maracana møder Ecuador natten til lørdag. For Argentina handler det altså om at sætte maksimalt pres på brasilianerne inden deres kamp og det starter i nat.
Tabellen 1. Brasilien: 12 point 2. Argentina 10 point 3. Ecuador: 9 point 4. Paraguay: 6 point 5. Uruguay: 6 point 6. Chile: 4 point 7. Colombia: 4 point 8. Venezuela: 3 point 9. Peru: 1 point 10. Bolivia: 1 point
De øverste fem hold går videre til næste runde og det hele sparkes i gang klokken 22 i aften når Bolivia tager imod Venezuela i et bundbrag. Straks efter den kamp tager Uruguay imod Paraguay før Messi, Agüero og Argentina tager imod Chile. Klokken 4 er det så Peru, som møder Colombia. Er du natteravn er der altså hele fire kampe på programmet fra i aften klokken 22 til 06.