Annonce


Annonce

Annonce

Juventus er klar til at hente Pjanic hjem

Transfermarked - 5. juni 2021




Miralem Pjanic var involveret i en mærkværdig transfer sidste år, da Barca sendte unge Arthur til Juventus og fik Miralem Pjanic den anden vej. For mange var det et uforstående projekt, men det omhandlede udelukkende Barcas økonomi, som man ved at gennemføre transferen kunne få bedre styr på.

Pjanic har ikke haft den bedste sæson i Barca og har nærmest ingen reelle chancer fået af Koeman. Det har været meget sporadisk med spilletid og sjældent med flere kampe i træk. For ham har det været et skidt år rent personligt, men han har ikke opgivet og han kunne sagtens se sig selv fortsætte i klubben i endnu en sæson.

Til gengæld har Juventus udvist interesse for at hente ham tilbage og da Ronald Koeman fortsætter i Barca skal Pjanic nu vurdere, hvad der er bedst for ham. Hvis han bliver i Barca under Koeman i endnu en sæson, så må han forvente at sidde på bænken igen. Skifter han derimod til Juventus er der større sandsynlighed for spilletid. Specielt efter fyringen af Pirlo og ansættelsen af Allegri, som hentede Pjanic til Juventus tidligere i karrieren.

Juventus er angiveligt klar til at leje Pjanic, men i Barca ønsker man kun et salg. Det gælder om at skaffe penge og tømme ud i lønbudgettet og derfor ser Barca det som en klart bedre mulighed at sælge en - i trænerens øjne - overflødig spiller og hente penge ind. Pjanic' agent er helt sikkert på arbejde denne sommer og det bliver således spændende at se, hvad der sker med bosnieren i løbet af transfervinduet. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Juventus er klar til at hente Pjanic hjem

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder