Annonce


Annonce

Annonce

Sverige holdt Spanien fra fadet ved EM

EM Kvalifikation: Af Søren Nissen - 14. juni 2021




Mandag aften spillede Spanien deres første kamp ved EM-slutrunden. Her stod de over for Sverige, og det var med Barca-islæt på banen. I den glohede varme i Sevilla skulle både Pedri og Jordi Alba forsøge at sikre en sejr for Spanien, som måtte betegnes som favoritter i denne kamp.

Selvom Jordi Alba har været forventet en plads i startopstillingen, var det en lille overraskelse, at Pedri tog pladsen inde på midtbanen, selvom der havde været meget tvivl i de spanske aviser. De fleste havde regnet med, at den tidligere Barca-spiller, Thiago, havde været på holdkortet, men den Barca-sympatiserende træner for det spanske landshold, Luis Enrique, havde altså et godt øje til den unge spanier, og satte først Thiago ind i anden halvleg.

Pedri lagde inde på midtbanen sammen med Koke og Rodri, hvor han igennem hele kampen prøvede at nedbryde det stærke svenske forsvar. Uheldigvis for ham og Spanien kunne de ikke komme igennem, og kampen endte 0-0.

I første halvleg var den spinkle kreatør ikke så fremtonende, selvom Spanien ellers havde flest chancer i de første 45 minutter. Her var det Jordi Alba, der var i fokus med mange fine indlæg og indspil – blandt andet ét til Alvaro Morata, som burde have gjort det til 1-0.

I anden halvleg beholdt Luis Enrique sin tiltro til Pedri, og holdt ham på banen. Det lykkedes også for Pedri at skabe flere chancer, og han var en af dem der mod slutningen bidrog med flere offensive afleveringer, der satte de andre op til chancer. Desværre mundede det ikke ud i nogle scoringer, og spanierne kunne gå fra banen med et resultat, de ikke kan være tilfredse med.

I den anden kamp i gruppen vandt Slovakiet med 2-1 over Polen hvorfor slovakkerne overraskende topper gruppen efter første spillerunde. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sverige holdt Spanien fra fadet ved EM

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder