Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Avis: Barca stoler ikke på Dembélés bagland

Transfermarked - 17. juni 2021




Avis: Barca stoler ikke på Dembélés bagland

©


Der er en reel mulighed for at Barca sælger Ousmane Dembélé denne sommer. Han gør ikke meget for at hjælpe klubben i disse dage og det kan vise sig at et salg er den eneste udvej for Barca, som ikke ønsker at ødelægge lønbudgettet for Dembélé.

Situationen er den, at Dembélé har kontraktudløb om et år og som bekendt kan han dermed skifte gratis. Allerede fra januar kan han begynde at tale med klubber uden at skulle involvere Barca, men Barca har ikke tænkt sig at se Dembélé forlade klubben gratis. Derfor ønsker man at forlænge hans kontrakt.

I flere uger har Barca forsøgt at indlede forhandlingerne med Dembélés bagland og det er først for nyligt, at de to parter talte sammen for første gang. Det skete over et videomøde, hvor Barca gjorde det klart, at man ønsker at forlænge Dembélés kontrakt uden at gå på kompromis med lønstrukturen i klubben. Mødet var aldrig tiltænkt til at være afgørende og derfor er der reelt set ikke noget nyt.

Til gengæld erfarer avisen Sport, at Barca ikke stoler på Dembélés bagland. Man fornemmer ikke et stærkt samarbejde, hvor det handler om at finde en løsning. Desuden frygter Barca, at Dembélé afviser at forlænge sin kontrakt og derudover afviser at lade sig blive solgt blot for at skifte gratis til næste sæson.

Barcas håb er, at man inden EM slutter har forlænget Dembélés kontrakt. Hvis ikke det er tilfældet, så står man klar til at sælge ham. Mundo Deportivo har tidligere meldt ud, at Dembélé kan se frem til en hel sæson på bænken hvis han bliver i klubben uden at forlænge. Det vil ødelægge hans muligheder forud for VM 2022.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder