Annonce


Annonce

Annonce

Barca slipper billigt med Matheus Fernandes

Nyheder - 30. juni 2021




I går kunne Barca meddele, at man har valgt at rive Matheus Fernandes' kontrakt i stykker således at han ikke længere er Barca-spiller. Det sker efter en skuffende tid i klubben, hvor det kun blev til 17 minutter og konstante samtaler, hvor han blev fortalt, at han ikke indgår i Koemans planer.

Lige nu ligner løsningen, at han rykker tilbage til Brasilien og Palmeiras, men endnu er det ikke bekræftet. Selv havde han ønsket flere minutter i de 'gratis' kampe, der typisk kommer i løbet af en sæson således at han kunne vise sig selv frem for andre klubber, men på 17 minutter formåede han altså naturligvis ikke at gøre det store væsen af sig.

Matheus havde kontrakt frem til 2025. Altså var der hele fire år tilbage af kontrakten og under normale omstændigheder skal Barca betale fuld løn for de resterende fire år, men Matheus har ifølge RAC1 valgt at vise god vilje og støtte op om klubbens økonomi og derfor har han besluttet, at klubben ikke behøver at udbetale den løn, han ellers var berettiget til.

Det er god stil af Matheus, selvom han på ingen måde er blandt de bedst betalt spillere i truppen. Til gengæld bliver hver en krone vendt i klubben i disse dage og man har helt sikkert været glad for Matheus' beslutning om ikke at få udbetalt fire års løn. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca slipper billigt med Matheus Fernandes

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder