Annonce


Annonce

Annonce

Officielt: Barca møder Stuttgart i Tyskland

Nyheder - 15. juli 2021




Så er sæsonens tredje pre-season kamp programsat. Barca drager lige om lidt til Tyskland for at spille mod Bundesliga-holdet Stuttgart, bekræfter klubben på sin hjemmeside. Der er tale om, at Barca slår lejr i Tyskland fra den 28. juli til den 2. august, så holdet befinder sig altså i landet syd for Danmark i et par dage.

Kampen mod Stuttgart spilles på Stuttgarts hjemmebane den 31. juli klokken 18. Det er den tredje bekræftede kamp i pre-season for Barcas vedkommende efter at det også blev bekræftet, at man møder Nastic og Girona. De to kampe spilles den 21. og 24. juli - altså allerede på onsdag spiller Barca sin første kamp. Det bliver dog uden mange af profilerne, der var med til EM og Copa America, da deres ferie først er startet senere end de øvrige spillere.

Senest at Barca mødte Stuttgart var tilbage i 2009/10 i Champions League. Her spillede man 1-1 på tyskernes bane på mål af Cacau og Ibrahimovic før Barca bankede tyskerne med 4-0 i returkampen på Camp Nou. Her scorede Messi to gange mens også Bojan Krkic og Pedro kom på tavlen.



Bekræftede kampe
21. juli: Barca - Nastic (Johan Cruyff Stadium)
24. juli: Barca - Girona (Johan Cruyff Stadium)
31. juli: Stuttgart - Barca (Mercedes-Benz Arena)

Du kan se Barcas fulde kampprogram her Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Officielt: Barca møder Stuttgart i Tyskland

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder