Annonce


Annonce

Annonce

Griezmann-handel med Atletico er brudt sammen

Transfermarked - 19. juli 2021




Der dukkede pludselig nyheder op om, at Antoine Griezmann var på vej tilbage til Atletico Madrid i en byttehandel med Saul. Faktisk kom rygterne så sent, at Barca og Atletico allerede lå i forhandlinger, men som det ser ud i dag kommer det ikke til at ske.

Egentlig er Barca slet ikke glade for situationen med at sende en stor spiller som Griezmann til en direkte rival, men hvis Atletico Madrid betalte 15-20 millioner euro og samtidig sendte Saul den anden vej, så ville Barca være klar - men Atletico Madrid afviste.

Det ønskede Barca, da de ser Griezmanns generelle værdi som værende højere end Sauls værdi. Derfor spurgte Barca ind til mulighederne for at få Joao Felix med i handlen i stedet, men det lykkedes ikke parterne at blive enige og derfor vurderes forhandlingerne til at være brudt sammen.

Til gengæld er døren ikke lukket for et Griezmann-skifte. Barca satser nemlig fortsat på at skrabe nogle penge sammen for franskmanden og man håber og tror på, at man kan forhandle en aftale på plads med en Premier League-klub.

Lige nu er fremtiden tvivlsom for Griezmann, som ikke ved, om han spiller i Barca i næste sæson. Hvis det ender med at blive til et skifte senere i vinduet, så vil det højst sandsynligt betyde, at han misser værdifulde dage i sin nye klub, da pre-season er rigtig god for nye spillere til at falde til. Spørgsmålet er nu om Barca får solgt Griezmann så man kan få noget luft i lønbudgettet, der er hårdt ramt. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Griezmann-handel med Atletico er brudt sammen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder