Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Træningskamp: FC Barcelona 3-1 Girona

Nyheder - 24. juli 2021




Træningskamp: FC Barcelona 3-1 Girona

© FC Barcelona


Barca spillede sin anden træningskamp lørdag aften, da de hjemme på Johan Cruyff Stadium blev til en sejr mod Girona. Kampen bød på uofficielt debut til Memphis Depay, der kom på banen allerede i første halvleg da målscoreren Rey Manaj gik i stykker. Memphis kvitterede med et mål.

Barcelonas startopstilling
Inaki Pena, Dest, Piqué, Umtiti, Balde, Mortimer, Puig, Roberto, Nico, Manaj og Demir

Mål
- 1-0 21' - Piqué (Straffespark)
- 2-0 24' - Rey Manaj
- 2-1 42' - Saiz (Straffespark)
- 3-1 85' - Memphis




Barca havde Memphis Depay klar på bænken denne aften mod Girona mens også Griezmann, Lenglet og De Jong var tilbage i truppen efter deres sommerferie. Kampen blev indledt med en masse spilovertag til Barca og efter 20 minutter blev Alejando Balde, som netop har forlænget sin kontrakt, nedlagt i feltet og så snuppede Piqué bolden og sparkede bolden i mål med hjælp fra Gironas keeper.

Barca fortsatte med at trykke ned mod Gironas mål og bare tre minutter senere tog Rey Manaj et flot løb inde i feltet, hvor han med sit løb snød forsvarsspilleren og kom først til et fladt indlæg, som han sendte i mål og dermed scorede han sit fjerde mål i to træningskampe.

Desværre for Rey Manaj måtte han 10 minutter senere udgå, og så var det tid til uofficiel debut for Memphis Depay men før han fik lov til at komme på banen scorede Girona, da Mortimer umotiveret og nærmest skandaløst troede han kunne slippe afsted med en tydelig arm på bolden. Girona udnyttede og så stod den 2-1 og samtidig kom Memphis Depay på banen. Bare to minutter efter var han på bolden, da han flot snød sin modstander, trak ind i feltet og forsøgte sig med et hårdt indlæg, som keeperen reddede. Der var bare ingen Barca-spillere til at samle returen op.

Til forskel fra første træningskamp mod Nastic, fik flere af spillerne en hel time. Det var kun Umtiti, som blev pillet ud i pausen til fordel for Comas.

Udskiftninger - 60 minutter
Griezmann > Mortimer
Lenglet > Piqué
De Jong > Roberto
Pjanic > Puig
Gavi > Demir
Ndiaye > Dest
Gomes > Balde

Barca fortsatte med at dominere, men ikke lige så vildt som i første halvleg. Girona så også noget til bolden og havde flere skud på mål, men overordnet set havde Barca et lille overtag. Der var opløb til adskillige store chancer, men i og med at det kun er den anden træningskamp, manglede der selvfølgelig noget skarphed på de sidste meter. Pjanic havde dog et flot frisparksforsøg på overliggeren.

I kampens slutning blev Barca tilkendt et straffespark, som Memphis Depay fik lov til at tage sig af. Han var sikkerheden selv, da han bragede kuglen op i hjørnet til 3-1 og så var kampen endegyldigt forbi. Der kom ikke flere mål og dermed vandt Barca deres anden træningskamp i træk.


Barcas målmandstrøje 2021/2022


Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder