Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Ronald Koeman: En perfekt kamp

Nyheder - 5. august 2021




Ronald Koeman: En perfekt kamp

© FC Barcelona


Ronald Koeman kunne i aftes se sit Barca-mandskab tabe 2-1 til RB Salzburg på en aften, hvor catalanerne ikke var det bedste hold på banen. Efter kampe mod Nastic, Girona og Stuttgart mødte man klart bedre modstand i aftes, og det kunne man ikke gardere sig mod.

Godt nok er RB Salzburg længere fremme og har allerede spillet to ligakampe så rytmen er måske en tand bedre end hos Barca, men Koeman glæder sig trods alt over, at RB Salzburg kom blæsende ud til kampen.

- Det var det bedste der kunne ske, da vi stadig er i pre-season. En perfekt kampt. Vi fandt en modstander, som spillede med høj intensitet. Det var en god prøve for os og vi blev nødt til at løbe rigtig meget, kom det fra Koeman efter opgøret før han fulgte op:

- Begge hold pressede godt og spillede i et højt tempo. Det var perfekt, men jeg bryder mig ikke om at tabe. Overordnet set har det været en god uge (med træningslejr i Tyskland og kampen mod Stuttgart).

Koeman forsøgte sig med en formation der hed 3-5-2 i forhold til den typiske 4-3-3 og han forklarede, at man er nødt til at ændre formation engang i mellem og at de indsamlede data på formationen har været gode.

- Det er vigtigt at man kan skifte system. Jeg mener, at det gav os meget i sidste sæson og desuden er alt vores data positiv og fortæller, at det var vores bedste formation. Vi bliver nødt til at have muligheden for at skifte midt under en kamp. Der er ingen der siger, at det er vores faste formation, konkluderede Ronald Koeman.

Koeman og spillerne har nu et par dage før de skal på banen igen. Det sker på søndag når Juventus gæster Johan Cruyff Stadium i Joan Gamper-kampen.


Barcas hjemmebanetrøje 2021/2022


Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder