Annonce


Annonce

Annonce

Ilaix-transfer: Barca og Leipzig langt fra hinanden

Transfermarked - 24. august 2021




Ilaix Moriba er ikke glad for måden, han føler sig behandlet på af Barca, mens Barca ikke er glade for Ilaix Moribas mangel på forståelse. Der er kold luft mellem parterne og Barca arbejder på at få sendt ham ud af klubben. I den forbindelse har RB Leipzig meldt sin interesse.

Ilaix Moriba vil have en højere løn end Barca har tilbudt ham, men Barca har holdt fast i, at hvis ikke han accepterer aftalen der er på bordet, så kommer han til at sidde på bænken i hele sæsonen medmindre han finder sig en ny klub. Leipzig har meldt sin interesse, men de to klubber er langt, langt fra hinanden hvad angår en transfersum.

Således kræver Barca 20 millioner euro for Ilaix Moriba, men kan gå med til 15 millioner euro + variabler. Leipzig har kun tilbudt 6 millioner euro hvilket man ikke er tilfredse med i Barca hvorfor forhandlingerne er strandet, men dog stadig i gang, da der er øvrige ting der også skal gå op i en højere enhed.

Ilaix Moribas kontrakt udløber om et år og til den tid vil han kunne skifte gratis og det hænger sammen med Leipzigs lave bud, da de ikke føler sig nødsaget til at skulle byde op mod 20 millioner euro for en spiller, de kan få gratis næste sommer. Til gengæld går det udover Ilaix, da han ellers vil sidde på bænken i hele denne sæson. Det har Barca gjort klart for ham for adskillige uger siden hvorfor man ikke har set ham i spil endnu i denne sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ilaix-transfer: Barca og Leipzig langt fra hinanden

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder