Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Breaking: Samuel Umtiti bliver i Barca!

Transfermarked - 25. august 2021




Sagaen er forbi. Den franske forsvarsspiller Samuel Umtiti bliver på Camp Nou i denne sæson efter at klubben ikke har formået at overtale ham til at acceptere et skifte i jagten på flere minutter. Hans høje løn og hans ønske om ikke at skifte væk har besværliggjort situationen for klubben og med bare en enkelt uge tilbage af transfervinduet lader det til, at Barca nu vil bruge energi på noget andet.

Igennem hele sommeren har Joan Laporta og ledelsen forsøgt at skabe luft i budgettet hvilket blandt andet har sendt Messi ud af klubben mens kaptajnerne er gået ned i løn. Umtiti blev bedt om at finde sig en anden klub, da Barca ikke satser på ham, men han har afvist gang på gang. Flere Ligue 1-klubber har spurgt til franskmanden, men Umtiti var hverken økonomisk eller sportsligt interesseret i et skifte væk.

Ifølge spanske medier har Umtiti netop været til møde med klubben, hvor han igen afviste at tage imod et af de tilbud, han har liggende på bordet. Klubben har efterfølgende forklaret ham, at hvis han ikke skifter væk, så skal han ikke forvente spilletid i denne sæson. Indtil videre har han da heller ikke været i spil ligesom han på ingen måde overbeviste Koeman under pre-season - hvilket i øvrigt var hans sidste chance før Barca bad ham finde en ny klub.



Umtiti har ikke krævet noget fra klubben. Han har været afvisende over for et skifte, så under alle omstændigheder er han en spiller, som Koeman har til rådighed for denne sæson og ifølge Mundo Deportivo er han i rigtig god form hvilket kan ende med at han trods alt bliver brugt hvis omstændighederne tillader det.

Til gengæld håber klubben nu på, at man kan overtale Umtiti til at gå ned i løn ligesom flere andre spillere har gjort det. Hvor langt man er i den proces vides endnu ikke - men i Spanien synes sagaen slut og Umtiti bliver altså i Barca selvom klubben gennem hele sommeren har forsøgt at sende ham videre i karrieren. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Breaking: Samuel Umtiti bliver i Barca!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder