Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Griezmann og Umtiti blev buet på Camp Nou

Nyheder: Af Anders Mathiasen - 31. august 2021




Griezmann og Umtiti blev buet på Camp Nou

© Getty Images


Tilhængerne på Camp Nou, selvom det kun var fyldt ca. 30 procent op, er begyndt at dømme og demonstrere deres utilfredshed over for flere Barca-spillere. Under søndagens kamp piftede de ad Antoine Griezmann og Samuel Umtiti. For førstnævnte er det et spørgsmål om effektivitet. Han har nu spillet tre kampe i den nye sæson, og stadigvæk scoret nul mål.

Den franske angriber er efterhånden løbet tør for undskyldninger. Først var det den manglende tilpasning og derefter rummet, hvor Lionel Messi bevæger sig på banen, men i år skulle han være holdets stjerne i angreb. Men det er han langt fra blevet. Selvom ingen kan sætte en finger på hans arbejdsindstilling, er virkeligheden, at Griezmann bedømmes ud fra sine mål og offensive aktioner. Og her leverer han ikke.

Sagen om Umtiti er en anden. Straks da han løb til opvarmning, blev han buet. Fansene ser ikke med milde øjne på, at han har været stædig ved at blive i klubben. Og disse ting kan ikke let tilgives. Da han så, hvordan situationen var, besluttede Ronald Koeman at sende Oscar Mingueza til opvarmning i stedet for den franske forsvarsspiller, som han sendte tilbage til bænken.

Det kommer til at koste Umtiti meget at genvinde tilliden til Camp Nou. Når fansene retter sig mod nogen, er man næsten færdig i klubben, fordi de spanske fans, og især de catalanske er så ekstra krævende, og når de ser en spiller, som ikke leverer for Barca, og heller ikke er villig til at skifte, vil det utvivlsomt blive svært. Netop dette, er noget der kan have indflydelse på Koemans fremtid, hvis han overvejer at bruge fodboldspilleren. At have en spiller piftet af, af egne fans er ikke produktivt; det er en dårlig ting og kræver en masse reperationsarbejde.

Nu er der landsholdspause verden over, og det bliver derfor spændende at se, om den negative udvikling hos Griezmann og Umtiti kan vendes. Der er ingen tvivl om, at Griezmann bare mangler at score nogle mål, men hvad Umtiti angår, ser det sværere ud. Han får med al sandsynlighed ikke meget spilletid i denne sæson, og han har dermed heller ikke muligheden for at bevise sit værd.


Barcas udebanetrøje 2021/2022


Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder