Barca bekræfter: Sergino Dest har forstuvet anklen
Skader -
9. september 2021
Sergino Dest er i den grad tvivlsom til det store brag mod Bayern München på tirsdag. I landskampen mellem USA og Canada kom han således til skade og blev udskiftet og han forklarede selv efterfølgende, at det var en mindre skade. Men nu bekræfter klubben, at der er tale om en forstuvet ankel.
- Undersøgelse denne onsdag af FC Barcelonas lægestab har fundet frem til, at Dest har forstvuet sin højre ankel, skriver klubben således i en pressemeddelelse og dermed må det formodes, at Dest går glip af kampen mod Bayern München.
Dest spillede 64 minutter i USA's kamp mod El Salvador og bare 48 timer senere stod han på banen igen mod Canada, hvor han kun fik 44 minutter før han gik i stykker. Han har spillet med i alle tre ligakampe for Barca denne sæson - mod Real Sociedad, Athletic Bilbao og Getafe - men ser nu ud til at misse åbningskampen i Champions League.