Annonce


Annonce

Annonce

Møde til langt ud på natten efter Bayern-tæsk

Champions League - 16. september 2021




Barca tabte fuldt fortjent til Bayern München tirsdag aften, da tyskerne uden problemer hentede en 3-0-sejr på Camp Nou. Efter opgøret blev der afholdt et ledelsesmøde, hvor Laporta, Yuste og Alemany deltog. Mødet blev først afsluttet klokken 2 natten til onsdag.

Yuste og Alemany forlod Camp Nou klokken 2 natten til onsdag mens Laporta blev på kontoret og arbejdede videre. Der er tale om hårde tider for klubben og der er ingen tvivl om, at man talte om klubbens fremtid og hvad man kan justere for at komme i en bedre situation. At fyre Ronald Koeman lige nu blev afvist, da man ikke ønsker at træffe en drastisk beslutning. Desuden har man ingen aftale med en anden træner på hånden.

Ronald Koeman står midt i stormen, da det er ham, som sørger for den afgørende taktik, valg af spillere til kampene samt alt, hvad der skal ske på banen. Inde på banen er det spillerne, som skal gøre arbejdet, men det falder typisk tilbage på træneren hvorfor man ofte hører, at fans vil have hollænderen ud af klubben. Der var endda bannere på Camp Nou med 'Koeman Out' mod Bayern München, som ytringen kom til syne.

Barca får nu et par dage til at komme sig før de får besøg af Granada, som var et af de hold, der var med til at sætte et kæp i Barca-hjulet i sidste sæson. Her vandt Granada nemlig 1-2 på Camp Nou i en kamp, hvor Barca havde skaffet sig matchbold i jagten på ligatitlen.

Nu tager Barca altså igen imod Granada og spørgsmålet er om man er i stand til at slå dem. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Møde til langt ud på natten efter Bayern-tæsk

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder