Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Ansu Fati markerer sit comeback med et mål

La Liga: Af Anders Mathiasen - 27. september 2021




Ansu Fati markerer sit comeback med et mål

© Getty Images


Ansu Fati vendte i søndagens kamp mod Levante tilbage til Camp Nou, efter at have siddet ude de sidste 10 måneder med en skade, som krævede et par operationer. Nu er han tilbage og det markerede han med et mål.

Efter mere end 10 lange måneder på sidelinjen vendte Ansu Fati tilbage til aktion for Barca søndag eftermiddag. Den 18-årige angriber vendte tilbage mod Levante på Camp Nou, efter at en alvorlig knæskade havde holdt ham ude i en længere periode.

Barca nye nummer 10 kom i det 80. minut på banen og markerede sin tilbagevenden på den bedst mulige måde og scorede det sidste mål i kampen mod Levante, der gav catalanerne en 3-0 sejr. Ansu Fati er et af de mest spændende unge talenter, som klubben har produceret i lang tid, og efter en række skader, der plager Ronald Koemans hold, vil han være en kærkommen tilføjelse til gruppen.

De Barca fans, der var på Camp Nou i går, blev også glade for at se ham tilbage igen og gav ham en varm modtagelse, da han varmede op, og også da han kom på banen. Smilet kunne han ikke holde tilbage.



Ansu Fati spillede i venstre side af angrebet og havde flere gode momenter i den korte tid han var inde. Han endte bl.a. i en situation, der lignede et klokkeklart straffespark, dog fløjtede dommeren ikke. Et par minutter senere scorede han Barcas tredje mål i kampen efter at have erobret bolden på Levantes banehalvdel, driblet mod mål og skudt et lavt og hårdt skud forbi Levante-målmanden, Aitor Fernandez.

Barca er stadig uden Pedri, Jordi Alba, Sergio Agüero, Martin Braithwaite, Ousmane Dembele og Sergi Roberto, men Ansu Fatis tilbagevenden er gode nyheder for alle i klubben, og det giver forhåbninger for, at fremtiden for Barca måske ikke er så dyster, som man ellers har talt om den seneste tid.


Barcas udebanetrøje 2021/2022


Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder