Annonce


Annonce

Annonce

Fuldt hus: Alle Barca-hold vandt i weekenden

Nyheder - 28. september 2021




Samtlige af Barcas professionelle sportshold vandt i denne weekend deres kamp - og nogle af dem kom afsted med storsejre. Det var dermed en fantastisk weekend for samtlige sportshold i FC Barcelona. Rullehockey-holdet og Barcas kvindehold i fodbold hentede storsejre. Futsal-holdet var ikke i aktion pga. VM i Litauen.

FC Barcelona 3-0 Levante
Barcas fodboldhold slog Levante med 3-0 på mål af Memphis Depay, Luuk de Jong samt Ansu Fati, der fik comeback efter mere end 10 måneder på sidelinjen med en skade.

FC Barcelona 8-0 Valencia
Barcas kvindehold satte Valencia totalt til vægs med en solid 8-0-sejr. Alexia sørgede for et hattrick på kun fire minutter! Oshoala scorede to mens Mariona, Martens og Graham Hansen også kom på tavlen.

FC Barcelona 78-69 Rio Breogán
Barcas basketball-hold var konstant i front mod Rio Breogán, men det var først til sidst, at det hele blev afgjort. Nikola Mirotic var topscorer med 22.

Bidasoa Irun 26-32 FC Barcelona
Sidste sæsons andenplads tog imod Barcas håndbold-hold, men den opgave klarede Barca fint. Langaro og Richardson førte an med hver seks mål.

FC Barcelona 11-1 Igualada Rigat
Den første hjemmekamp for rullehockey-teamet bød på en afklapsning af Igalada Rigat, der tabte med 11-1. Bargalló (3), Pascual (3), Joao (3), Alabart og Hélder Nunes stod for de 11 kasser.

FC Barcelona 2-1 Linense
Rodado og Jutglà sørgede for sejren til Barcas ungdomshold på Johan Cruyff Stadium. Derudover vandt samtlige Barca-hold fra U19A og ned til U10B også deres kampe - så der var fuld plade igennem hele weekenden. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Fuldt hus: Alle Barca-hold vandt i weekenden

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder