Transfermarked: Af Anders Mathiasen -
9. oktober 2021
Barcas transfersum på 120 millioner euro for Antoine Griezmann fra Atletico Madrid vil gå ned som en katastrofe for mere end det faktum, at franskmanden ikke leverede forventede resultater på banen. Økonomisk var det nemlig også en katestrofe.
Generaldirektør for den catalanske klub, Ferran Reverter, har afsløret yderligere bekymrende oplysninger om de økonomiske aspekter ved aftalen, udført af den tidligere præsident Josep Maria Bartomeu.
- Vi har en fornemmelse af, at da spillerne blev købt, vidste de (den tidligere bestyrelse) ikke, om de overhovedet kunne skrive under med dem, sagde Reverter ved en præsentation denne uge.
- Dette var tilfældet med hensyn til Griezmann, da de den nat, de underskrev ham, indså, at der ikke var penge til at betale Atletico Madrid for transferen.
De ledte efter et lån på 85 millioner euro for at kunne dække udgifterne til underskriften, forklarede Reverter og antydede, at den tidligere bestyrelse med Bartomeu i spidsen improviserede undervejs og gamblede med klubbens eksistens, selv ved store handler, som virkeligheden var ved købet af Antoine Griezmann.
Reverter tilføjede også, at Barca faktisk var nødt til at betale mere for Philippe Coutinho end det, der rent faktisk blev udråbt.
- Underskrivelsen af Coutinho havde en ekstra finansiel omkostning på 16,6 millioner euro, sagde han.
Endnu engang er det altså tydeligt for verdens Barca fans, at den tidligere bestyrelse med Bartomeu i spidsen, ikke havde forstand på, hvad de lavede i Barca. Man brugte pengene, uden at have dem, og det har uden tvivl haft enorme konsekvenser for Barca, nu hvor Laporta skal forsøge at redde Barca ud af denne krise. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder