Der har været mange spekulationer og i sommers var Erling Haalands far i Barca, man det er ikke svært at sige, at Barca på intet tidspunkt denne sommer har haft råd til den norske bomber, som har et helt utroligt snit i Dortmund siden han tog skiftet fra RB Salzburg.
Barca følger Haalands udvikling og klubben er interesseret i ham, men det var fuldstændig urealistisk for Barca at hente ham denne sommer. Haaland blev i Dortmund, men kan smutte for omkring 75 millioner euro næste sommer hvilket flere klubber har tænkt sig at udnytte.
Barcas CEO, Ferran Reverter, lagde ikke skjul på, at Barca snart kan hente stjerner igen, men det lader til at ledelsen lige skal afstemme med hinanden - for nu er vicepræsident Rafa Yuste ude og afvise blank.
- Jeg foretrækker forsigtighedsprincippet. Vi kommer fra en tid med økonomisk krise og derfor tager vi forsigtige skridt i disse dage, forklarer Rafa Yuste til Mundo Deportivo.
- Jeg ser ikke Haaland som en signing, der kan ske nu. Fra i dag og til næste år må vi vurdere vores situation og hvad vi realistisk set kan gøre på markedet. Men først og fremmest skal vi sikre klubbens fundament, som har været i ruiner.
- De folk, vi har hjemme, skal spise først, før vi henter folk ude fra. Vi vil altid være de bedste, og Haaland er en af verdens bedste spillere, men det kræver et fundament.
Barca knokler på livet løs for at sikre, at klubben kan køre rundt. Det har blandt andet haft den betydning, at man måtte sige farvel til Messi og flere beslutninger måtte tages. Situationen er mere holdbar i dag end da Bartomeu sad i klubben - men den er stadig ikke god. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder