Annonce


Annonce

Annonce

Van Gaal: Altid udlændinges skyld i Barca

Nyheder - 12. oktober 2021




Ronald Koeman har ført Barca til jammerlige nederlag i denne sæson og under normale omstændigheder var han blevet fyret, men det er klart, at klubben skal have en ny mand klar før man kan fyre sin træner. Lige nu kan Joan Laporta ikke se, hvem der er villig til at forlade sit job for at trække i arbejdstøjet i Barca.

Det har aldrig været godt under Ronald Koeman og Laporta gjorde det klart under præsidentvalget, at Koeman ikke er hans favorittræner. Desuden var der lige to uger i starten af Laportas tid, hvor præsidenten forsøgte at erstatte Koeman, men det lykkedes ikke. Nu kommer Louis van Gaal sin landsmand til undsætning for kritikken, der er væltet nedover ham.

- Hvis alt går fint og du har fået gode præstationer ud af Frenkie de Jong, så er der intet at bekymre sig om. Men når tingene går dårligt i Barca, så begynder folkene altid at kigge efter udlændingene. Og i dette tilfælde er træneren en udlænding. Jeg har selv oplevet det, forklarer van Gaal.

- Historien gentager sig selv. Men jeg synes, at De Jong håndterer det meget godt sammen med Ronald Koeman, Luuk de Jong og Memphis. Lige nu forsøger de alle at gøre alt, hvad de kan. Jeg har aldrig haft en angriber som Memphis, der løber så meget. Han skal roses for at gå langt ned i banen og hente bolden hele tiden.

Memphis scorede igen for det hollandske landshold i går og rent individuelt har han haft et godt 2021, men i Barca er han gået ned i gear efter en ellers hæsblæsende start. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Van Gaal: Altid udlændinges skyld i Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder